Aktiviteter i biotop

Aktiviteter

Formål

Det overordnede formål med vores aktiviteter er at styrke børnenes forståelse og nysgerrighed for naturen, der kan

bevidstgøre børnenes egne erfaringer og overføre disse erfaringer i forbindelse med nye situationer - phronesis

(Tordsson, 2006, s. 26). Dette er ligeledes i overensstemmelse med Deweys erfaringsbegreb “learning by doing”

( Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 43) og Piagets tanker om akkomodation og assimilation, hvor ny læring lagres

i skemaer fx barnets opdagelse af antal af ben på hvirvelløse dyr kan være forskellige, og hvordan denne

forskellighed kan klassificeres fx insekter. Efter denne akkomodation kan barnet genkende og klassificere andre i

nsekter - assimilation (Krøigaard, 2016 s. 93).       

Vores aktiviteter er ikke tænkt som to isolerede aktiviteter men er tænkt som dele af et længerevarende forløb

gennem børnehavetiden, hvor biotopen anvendes regelmæssigt året rundt. 

Overordnede didaktiske overvejelser

Gennem jævnlig tilbagevenden til biotopen, forventer vi at børnenes naturfaglige dannelse styrkes, og med vore

opmærksomhed på selv at anvende fagbegreber/videnskabssprog, vil børnene kunne tilegne sig og huske denne

katalog viden gennem dialog, observation og deres kropslige handlinger (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 62).

I vores didaktiske overvejelser indtænker vi ligeledes børnenes mulighed for personlig udvikling fx i forhold til

fordybelse, nysgerrighed og koncentration samt eventuelt at have mulighed for at turde. 

Der ud over indtænker vi også det sociale aspekt, hvor naturen danner rammen om et fælles tredje, hvor børnene

samarbejder, hjælper og kommunikerer gennem aktiviteterne   (Tordsson, 2006, s. 30).

Vi forventer at børnene undervejs kan rette deres opmærksomhed mod andre objekter i aktiviteterne fx ved

planteopgaven finde skrubtudser, hvirvelløse dyr eller svampe, som de finder en større interesse i. Vi vil give

plads til disse “sidespor”, hvor børnene fx kan tilbydes at hjembringe svampe til presning, men samtidig have

vores oprindelige sigte i fokus (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 61)

Vi har anvendt Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel i forbindelse med vores didaktiske overvejelser for

aktiviteterne.

Aktivitet 1 - Planter på biotop 

Læringsforudsætninger

Vores målgruppe er børnehavebørn fra 4-6 år. På baggrund af vores tidligere erfaringer fra praktikker tænker vi,

at børnene udelukkende kan kategorisere planter som træer, hække og blomster. 

I forhold til børnenes motoriske niveau tænker vi at biotopen ligger tilstrækkelig tæt på de nærliggende institutioner

uden at gåturen derhen vil blive en udfordring.

Rammefaktorer

Børnene skal holde sig ind et afgrænset område hvor planterne kan indsamles. Afgrænsningen tænker vi er fra

stien til søen mellem de to elletræer.

Børnene skal have passende påklædning til ophold i biotopen. Vi vil medbringe spande til opsamling af planterne

samt velegnede handsker til plukning af brændenælder.

Mål

At børnene fordyber sig, viser interesse og opnår fortrolighed med de planter de finder på biotopen.

Indhold

Samling af forskellige planter, presning, sammenligning ligheder forskelle, kigge i fagbøger

Indsamling af brændenældeskud og tilberedning af brændenældesuppe 

Læreprocessen

I forhold til Bernsteins tre læringsrum tænker vi at vi vil bevæge og inden for alle tre positioner hvor vi går foran i

udvælgelsen af aktiviteten og formulere mål for hvad aktiviteten indeholder. Under indsamling af planterne går vi

ved siden af fx hvis børnene er usikre på om nogle af græsserne også er planter, kan vi undre os sammen med

børnene og se om disse har “skjulte” blade eller rødder. 

Vi tænker at vores position er bagved børnene fx når/hvis de fordyber sig i de enkelte planter sammen med de

andre børn eller hvis deres fokus rettes mod fundne dyr.

Vi tænker at alle børnenene har forudsætninger for deltagelse i aktiviteten men er samtidig også opmærksomme

på, at børnene kan deltage på forskellige niveauer: fuld deltagende, periodevis deltagende, samt opmærksomt og

tilfreds deltagende på sidelinjen. Det er vigtigt at vi er fokuseret på, at alle deltagende har mulighed for at blive

opslugt af aktiviteten, være i dyb koncentration og føle sig passende udfordret. Derudover kræver det også at

tingene afprøves flere gange og mobiliseringen af gåpåmod. Men også oplevelsen af at føle sig udfordret på

aktiviteten, før oplevelse indfinder sig, har betydning for deltagerne. Vi må søge efter det, der kan tænde børnenes

interesse for at være deltagende og vedholdende i aktiviteten. Vores egen interesse og engagement har en vigtig

betydning for børnenes motivation for aktiviteten, så de kan gå derfra med en god oplevelse (Wiegaard, 2016, s. 256).

Afprøvning af aktiviteter og evaluering

I forhold til vurdering og evaluering inddrager vi vores egne oplevelser og erfaringer med aktiviteten.

Vi har indsamlet forskellige planter fra vores biotop og efterfølgende presset dem til et herbarium. Vores oplevelse

var, at det var meget vanskeligt og tidskrævende at identificere planterne, men let, også for vores brugergruppe, at

beskrive, sanse og sammenligne dem, hvilket styrker den matematiske forståelse (Andersen & Lindhardt, 2015).

Ud over indsamling til herbarium har vi plukket brændenældeskud til suppe. Vi tænkte at det kunne være spændende

at vise børn, at denne lidt utilnærmelige plante faktisk kan spises. Vi lærte også, at de blå engangshandsker ikke

beskytter tilstrækkeligt, da vores fingerspidser blev lettere følelsesløse resten af dagen.

I dette forløb har vi fået erfaringer med hvordan en naturfaglig opgave har styrket vores opmærksomhed fx på de

mindre planter i biotopen. Det har også styrket vores eksperimenterende tilgang fx om vi kunne laminere bladene

uden de mistede farve. Vi har desuden oplevet hvordan denne opgave har har styrket vores opmærksomhed og

interesse for planter i andre sammenhænge blandt andet i vores sommerferie.

Brændenældesuppe

Aktivitet 2 - Dyr på biotop

Rammefaktorer

Vi tænker de samme afgrænsede rammer som i første aktivitet. Vil vil forberede kartoffel- og duftfælder med

børnene inden afgang til biotopen. Derudover vil vi medbringe sier, insektnet, luppe, fotobakker, små bægrer og

spande., bestemmelsesdug, bøger og Ipad 

Mål

At børnene fordyber sig, viser interesse og opnår fortrolighed med de dyr de finder på biotopen.

Indhold

Finde forskellige dyr i biotopen, anvende redskaberne, sammenligning og kategorisering ved brug af

bestemmelsesdug opsætning af fælder.

Afprøvning af aktiviteter og evaluering

Kartoffelfælder: Vi har afprøvet kartoffelfælder to forskellige steder. Den ene ved Rød-Ellens fod, den anden helt

tæt ved vandkanten. Dagen efter var der ikke gået dyr i fælderne. Vi valgte at beholde fælderne et par dage mere,

i håb om at dyrene bare skulle have lidt længere tid. Fælden ved Rød-Ellen blev lagt bedre i plan med jordbunden.

Efter to dage var fælden ved træet fuld af bænkebiddere, der havde spist eller gravet sig igennem fældens bund. I

fælden ved søbredden var der stadig ingen dyr eller spor efter dyr.

Duft fælder: For at tiltrække sommerfuglene i biotopen har vi opsat duftfælder i form af garn indsmurt i honning.

Selvom fælderne blev tilset flere gange på forskellige tidspunkter på dagen, viste ingen sommerfugle interesse for

honningen. Efter en varm dag kunne vi konstatere, at garnet var helt udtørret. Vi lavede derfor et nyt forsøg med

honningen, denne gang blev garnet lagt i lage med honning og vand, i håb om at garnet kunne opsuge sukkeret

bedre. Heller ikke dette forsøg tiltrak nogle sommerfugle. Vi har tidligere set både Admiral og (formodentlig) Grønåret

Kålsommerfugl på biotopen, men i de varme dage efter ferien har vi kun observeret to i området.

Fund af dyr i vand: Til indsamling har vi brugt sier og fotobakker. Mange af dyrene er meget små og bevæger sig

konstant og hurtigt. Det var derfor vanskeligt nøjagtigt at bestemme disse hvirvelløse dyr, men vi kunne godt

kategorisere flere som fx rygsvømmere, guldsmedenymfer og myggelarver.

Fund af dyr på land: Dyrene på land har været meget lettere at indfange og vi har derfor kunnet observere en

langt mere mangfoldig diversitet her. I brændenælderne fandt vi et par larver, der havde spundet bladene om sig.

Vi tog nogle af de indspundne blade med hjem, for at undersøge om vi kunne holde og artsbestemme dem efter

en fuldstændig forvandling. Larverne spiste godt af friske brændenælde blade. To larver spiste to blade dagligt.

Larverne forpuppede sig også, men grundet hærværk i Yvonnes have, oplevede vi ikke udklækning af pupperne.

Også i Også i disse aktiviteter har vi oplevet at vores opmærksomhed er blevet skærpet særligt i forhold til de

mindre dyr i biotopen, som vi nu er langt bedre til at spotte frem for fx fuglene i området. 

Hvordan kan man arbejde videre med biotopen 

Som nævnt indtænker vi biotopen som udflugtsmål året igennem. Vi har følgende forslag til hvordan det naturfaglige

aspekt kan inddrages i andre aktiviteter, samt hvordan naturen kan inddrages i andre sammenhænge.

• Årstidernes skiften i forhold til planterne. Ændringer af bladenes størrelse og farve fra det spirende forår til løvfald, hvor bladene presses på forskellige tidspunkter.

• Svampejagt

• Naturen inddrages i kreative aktivitet fx indsamling af visne blade til bladbilleder, indsamling af materiale til

• juledekorationer fx ellekogler.

• “Hvor er dyrene om vinteren?”. Lede efter hvirvelløse dyr under grene, sten eller blade. Finde spor efter hvirveldyr.

• Fuglevandring. Fodring af fugle og dialog om de forskellige fugle - nogle kan svømme, andre kan ikke. Ved fund af fjer kan vi forsøge at finde ud hvilken fugl den kommer fra.

• Terrarie - opgrave tørv fra biotopen og iagttage de hvirvelløse dyr i en periode.

• Akvarie - Haletudse hold 

Ved jævnlig benyttelse af biotopen, vil vi blive opmærksomme på børnenes interesser, og dermed kunne

rammesætte pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i deres perspektiv.

Litteratur

Andersen, M. W. & Lindhardt, B. (2015). Pædagogers arbejde med matematisk opmærksomhed i dagtilbud. I

I. Kornerup & T. Næsby (red.), Kvalitet i dagtilbud; Grundbog i dagtilbudspædagogik (s. 61-77). Frederikshavn: Dafolo.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Vidensformer og hukommelse. I D. T. Gravesen (red.), Natur og udeliv;

Uderumet i pædagogisk praksis (s. 53-67). København: Hans Reitzels Forlag.

Krøigaard, K. (2016). Udvikling, relation og personlighed - et psykologisk perspektiv på pædagogik. I D. T. Gravesen

(red.), Pædagogik; Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 79-104). København: Hans Reitzels Forlag.

Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? Perspektiv på friluftslivets

pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland.

Wiegaard, L. (2016). Bevægelse og idrætsaktiviteter i pædagogisk praksis. I D. T. Gravesen (red.),

Pædagogik; Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 249-274). København: Hans Reitzels Forlag.