Dyrehold
Opgave A - Mål for dyreholdet
Som mål for vores dyrehold har vi valgt brugergruppen børn i dagtilbud i alderen 4-6 år.
Målet for børnenes læringsudbytte er, at børnene opnår forståelse for dyrene og deres verden, samt at børnenes begrebsdannelser udvikles fra hverdagsviden til videnskabelig viden (Elfström, 2012, s. 30).
Ved at støtte børnene i at tage ansvar for dyrene med håndtering og pasning, vil børnene tilegne sig videnskabelig viden gennem egne erfaringer med praktiske aktiviteter (Didriksen, 2008, s. 27). Observation af dyrenes uforudsigelig adfærd kan lægge op til undren og dialog med spørgsmål og opsætning af hypoteser, hvilket er medvirkende til styrkelse børnenes begrebsdannelser. Dialogen hvor børnene lytter og bliver lyttet til samt får mulighed for at udtrykke sig, styrker også deres evne til at samarbejde og dermed de sociale kompetencer (Elfström, 2012, s. 30).
Dyreholdet tænker vi placeret visuelt tilgængeligt i børnehøjde. Indretningen skal tilpasses efter dyrenes behov, men med mulighed for at børnene stadig kan observerer dyrene. Alt efter dyrenes art, deres robusthed og børnenes zone for nærmeste udvikling, vurderes om dyrene skal være fysisk tilgængelige for børnene uden opsyn, eller om børnene skal håndterer dyrene under voksen styring.
De naturfaglige begreber, som vores dyrehold kan give anledning til at introducere og bearbejde, omhandler dyrenes: livscyklus/del af livscyklus fx fra æg til insekt, formering eller daglig levevis, fagord og -udtryk om dyrenes biologisk klassifikation fx pattedyr, insekter og bløddyr eller legemsdele fx følehorn, næb, hale, eller vinger.
De tegn på læring vi vil se efter er, om børnene engagerer sig, udviser nysgerrighed og stiller spørgsmål, bruger fagudtryk, inddrager deres videnskabelig viden i andre sammenhænge fx i leg eller kreativ udfoldelse fx detaljerer deres tegninger efterhånden som de bliver mere opmærksomme på dyrene.
Opgave B - Etablering af dyrehold
Vi har valgt høns til vores opgave om dyrehold, da vi dermed har mulighed for at lave et forløb “Hvor kommer maden fra?”, hvor vi samtidig kan inddrage vores plantehold. Hønsene spiser køkkenaffald og plantedele fra planteholdet, leverer æg til husholdningen og gødning til planteholdet. På den måde vil vi have mulighed for at vise børnene et kredsløb over en længere periode.
Grundet burets størrelse er vi blevet anbefalet at finde en dværg race.
Høns er sociale dyr, og det er derfor bedst, at holde flere sammen. Hvor mange det er, har været lidt vanskeligt at finde ud af, hvorimod krav til minimums plads pr. høne kan findes på de fleste hjemmesider. Hos Plantorama (u.å.) kunne vi se, at et hold på 5-10 høns ville være mest ideelt. Igen grundet størrelsen på buret og det tidsmæssige perspektiv i dette forløb, har vi valgt kun at have to høns. De pladsmæssige krav til hønsehold er 720 cm2 pr høne (Retsinformation, u.å.), hvilket omregnet svarer til 13 høns pr. m2. Vores høns har godt 1 m2 pr høne.
Vi har købt to 20 uger gamle hvide Wyandotter dværghøns af en hønseavler i Perbøl. Vi har fået oplyst, at de er æglæggende, men at der efter en flytning godt kan gå et par uger, før de lægger æg igen, og at dværghøns kun lægger op til 100 æg om året - færrest i vinterhalvåret.
Som foder har vi valgt fuldfoder, køkkenaffald samt snegle indsamlet i skræppebladene ved skolens parkeringsplads.
Hønsehuset er indrettet som en lille gård med stige op til siddepinde og redekasser. Redekassen er forsynet med et låg, der kan løftes af udefra, så vores brugergruppe let kan følge med i æglægningen og indsamle æg. Under siddepindene er der en opsamlingsbakke til gødning, som kan trækkes ud som skuffe, når planteholdet skal gødes. I gården har vi sat en bakke med sand til støvbadning, da hønsegårdens bund er belagt med hønsenet. Vi har desuden strøet halm i den ene del af gården og i redekasserne. Grundet placeringen har vi opsat en stor parasol for at øge skygge arealet. Hønsegården er forsynet med foder- og drikkeautomat.
Logbog
Rengøring og klargøring af hønsehus og gård
Hønsene ankommer
Vi har bemærket, at hønsene opholder sig meget i det lave bur og at de har nogle gange forsøgt at skrabe i jorden
uden særligt held på grund af nettet i bunden. Efter fjernelse af af nettet, gik hønsene umiddelbart efter ud og
skrabede og hakkede i jorden. De virker stadig sky, og går op i redehuset, når vi kommer med frisk mad.
Opgave C - Pædagogiske aktiviteter
Beskrivelse af pædagogisk forløb
Indsamling af æg i redekasser. Her kan kan børnene få mulighed for at tælle æggene og sammenligne farve og størrelse i forhold til æg, der er købt i supermarkedet. Børnene kan undersøge hvad der sker, når et æg koges, opstille hypoteser og sammenligne udslåede nylagte æg med kogte. Da der skal gives tilladelse fra fødevarekontrollen til at anvende egne æg i institutionen (DR.dk, u. å.), kan vi beslutte, om forældrene kan skiftes til at få æg med hjem, hvor børnene kan være med til tilberedningen.
Begrundelse for valg af pædagogisk forløb
Mere end 80% af de danske familier bor i byer eller bynære områder (Didriksen, 2008), hvilket betyder at størstedelen af børn kun har et abstrakt forhold til husdyrhold, der ikke indbefatter kæledyr. Som eksempel fra en egen oplevet påskefrokost, spurgte en nevø “Hvad er det nu for et dyr kyllingekød kommer fra?”.
I vores forløb tilstræber vi at styrke børnenes langtidshukommelse af katalog viden gennem:
Analog viden - hvor børnene iagttager og sanser fx når de slår et æg ud eller piller et kogt æg.
Dialogisk viden - hvor børnene fortæller og fortolker deres egne observationer
Kropslig viden - som børnene opnår, når de indsamler æggene og omgås hønsene
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 61)
Disse naturfaglige oplevelser vil være med til at styrke børnenes almene dannelse (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 68) og viden om, hvordan høns og æg håndteres. I forhold til børnenes personlige udvikling vil disse erfaringer og oplevelser desuden styrke udviklingen af deres handlekompetencer (Didriksen, 2008, s. 27), samt give børnene erfaring med deltagelse, medansvar, solidaritet og omsorg (Tordsson, 2006, s. 31).
Pædagogens rolle
Vi ser det som vores overordnede rolle at indsamle den fornødne viden om hønseholdet blandt andet i forhold til trivsel og mulighed for at fremme hønsenes naturlige adfærd, samt hvilket fodertyper vi kan og må anvende. Vi tænker desuden, at det fortrinsvis er vores hele planlægningsprocessen er vores opgave med organisering af turnusordninger i forbindelse med weekender og lukkedage. I forbindelses med den daglige pasning, er vores rolle at gå foran i en instruktørrolle (UCSYD.dk, u. å.) når børnene skal tilegne sig viden om omgang og pasning af hønsene. Efterhånden som børnene bliver fortrolige med dyrene og har opnået færdighederne, forestiller vi os, på baggrund af vores egne oplevelser, at vi vil indtage rollen som sidestillede med børnene med iagttagelser og deling af analogier.
Opgave D - Dokumentation og formidling
For at støtte børnenes oplevelser og erfaring vil vi stilladsere deres læringsproces ved brug af anatomisk model af høne og æggemodellen “ Chick life cycle”, der giver et visuelt billede af tilblivelse af kylling fra æg. Vi vil ligeledes opsætte piktogrammer, hvor børnene kan se hvordan
hønsene skal fodres. Gennem en æstetisk aktivitet hvor børnene tegner deres egne iagttagelser vil vil dette hjælpe dem med at huske katalog viden (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 198)
Som formidling af udviklingen i dyreholdet og børnenes læringsudbytte vil vi tage billeder af af processen hvor børnene indsamler æg, slår dem ud og piller kogte æg. Disse billeder vil vi opsætte på en planche med børnenes egne analogier om iagttagelser og spørgsmål gennem forløbet.
Opgave E - Perspektivering
I denne opgave har vi lært en del om de lovmæssige krav der er i forbindelse med hønsehold i institutioner. Her er det fortrinsvis regler omkring anvendelse af æg og kød fra eget hold.
Vi har ligeledes lært, at hønsene har brug for en tilvænningsperiode efter flytning til nye omgivelser.
Gennem vores egne observationer har vi lært, hvor meget hønsene kommunikerer med hinanden. Dette har vi været lidt overraskede over, og der er meget spændende at iagttage.
De etiske spørgsmål vores hønsehold kan give mulighed for at arbejde pædagogisk med, tænker vi her først og fremmest på, hvor meget plads høns kræver for at optimerer deres trivsel i forhold til de lovgivningsmæssige krav der er til pladsen i produktionsvirksomheder. Et andet etisk spørgsmål vi kunne arbejde med er spørgsmålet, om det er etisk korrekt at slå dyr ihjel for at få mad, eller om det er etisk forsvarligt at opdrætte dyr til specifikke formål fx høns udelukkende til ægproduktion og høns udelukkende til kødproduktion.
Vi har begge oplevet, at økonomi ofte kan være en hindring for aktiviteter i institutionerne. Derfor tænker vi på muligheden for at inddrage nærmiljøet og netværk i forbindelse med oprettelse af et hønsehold. Det kunne fx være det lokale byggemarked, der ville sponsorere lægter og net til hønsegården og foderstofhandel der ville sponsorere foder og strøelse. I vores netværk - børnenes forældre, andre familiemedlemmer samt vores egne private kontakter, kunne vi undersøge om der her kunne være interesserede, der ville hjælpe med opbygningen. Vi kunne også søge om midler fra fonde.
Ud over oplevelsen af økonomisk hindringer har vi også observeret, at vores praktiksteder ligger inde med meget store mængder af inventar, redskaber, legetøj, spil og bøger der er gemt væk i ufremkommelige kælderrum. Vi tænker i den forbindelse, at afholdelse af et loppemarked med børnenes deltagelse også vil kunne bidrage med midler til oprettelse hønsegården/driften.
Litteratur
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? I U. Didriksen & T. Hyllested (red.), Er dyr til børn Er børn til dyr? (s. 27-31), (3. reviderede udgave). Konferencerapport: Skoletjenesten.
DR.dk lokaliseret d. 18. august 2020 på:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/hoens-i-boernehaver-er-populaert
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Vidensformer og hukommelse. I D. T. Gravesen (red.), Natur og udeliv; Uderummet i pædagogisk praksis (s. 53-67). København: Hans Reitzels Forlag
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. I D. T. Gravesen (red.), Natur og udeliv; Uderummet i pædagogisk praksis (s. 182-212). København: Hans Reitzels Forlag
Elfström, Ingela m.fl. (2012) At kommunikere og gestalte tanker. I: Børn og naturvidenskab. Kbh.: Akademisk forlag ISBN 9788750042129 S. 30-49
Plantorama lokaliseret d. 16. august 2020 på:
https://www.plantorama.dk/hons
Retsinformation lokaliseret
d. 16. august 2020 på:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/881
Tordsson, B. (2006). Hvad er "friluftslivets pædagogik"? Perspektiv på friluftslivets
pædagogik (1. udg., s. 11-31). CVU Sønderjylland.
UCSYD.dk lokaliseret d. 19. august 2020 på :
https://www.ucsyd.dk/forskning/leg-og-legekultur-i-dagtilbud
Kommentare
Kommentar veröffentlichen