Sneglenes Univers
I forbindelse med besøg fra Nygade Børnehave har vi gennemført en pædagog initieret science aktivitet om snegle.
Vores mål var at lave en aktivitet, hvor børnene fik mulighed for at forholde sig eksperimenterende til emnet.
|
Faktaboks
  👆 👆 Fra venstre: snegl, vinbjergsnegl med tænder Vinbjergsnegl med slim |
Terrarierne indrettede vi med jord, visne blade, mos og træpinde sneglene allerede sad på. Vi satte også nogle sten ind, så de kunne gemme sig, da sneglene bedst kan lide det køligt og skygget. De blev ekstrem glade for salat, æbler og banan.
Her får i en lille video, hvordan sneglen holder et "ædegilde"
Mål
Målet med aktiviteten er, at børnene bliver nysgerrige på sneglene, observerer, bruger redskaber,
klassificere efter fx efter størrelse og kommunikerer: Fortælle hvad de ser, stiller spørgsmål og
fortæller hvad de tror der vil ske (forudsigelser).
Inklusion
Aktiviteten er tilrettelagt sådan, at vi har mulighed at justerer forløbet og støtte børnene i forhold til deres
alder og niveau (stilladsering). Dermed vil alle børnene have mulighed, for at blive inkluderet.
Tiltag
Observere/se nøje efter: Forskelle, ligheder, bevægelse, håndtere, vende og dreje sneglene,
sammenligneog kategorisere
- matematiske kompetencer, rummelige dimensioner: vægt, længde, højde,
hurtighed, farve, størrelse.
Anvende redskaber: Lup, glasplade
Kommunikation og dialog: Anvende fagsprog - støtte børnenes hverdagsviden
til videnskabelig viden.
Produktive spørgsmål
- Hvad ser I?
- Hvad sker der hvis?
- Mon en snegl kan?
Drage konklusioner og beskrive
Undersøge: Hvordan snegle spiser, hvordan den bevæger sig, hvilken er hurtigst?
Opstille hypoteser:
Hvad spiser snegle?
Kan sneglen bevæger sig over en knivsæg?
Hvad sker der hvis vi vender glaspladen på hovedet?
Æstetisk-sanselig aktiviteter Forme snegl af modellervoks og tomme sneglehuse
Sneglen har kun én fod. Brug underarmen og prøv at bevæge den hen over bordet
som en snegl.
Tegne snegle
Modellere snegle
Tegn
Børnene var aktive medspillere og udviste interesse for sneglene. De ældste børn på 6 år anvendte lup til at se
undersøge nærmer, ligesom de også kendte til forskellen mellem havesnegle og skovsnegle.
Børnene kom med
forudsigelser om, hvad der skete når glaspladen blev vendt på hovedet og når sneglene gled over en knivsæg.
De undersøgte, klassificerede og vendte og drejede sneglene, og var meget interesserede i hvad og hvordan de spiste.
De to yngste børn på henholdsvis 3 og 4 år var noget tilbageholdende, med at undersøge og bruge redskaber, men begge
to overvandt deres væmmelse/tilbageholdenhed og havde undervejs sneglene i hænderne.
Børnene udviste også selv
initiativ fxI stedet for at lægge sten i “trækvognene” fandt de to yngste på, at de mindste snegle skulle op i trækvognen.
Efter børnene havde undersøgt sneglene ønskede de selv at tegne og modellere snegle.
Børnene i fuld gang....
Evaluering
Vi havde oprindeligt valgt at evalueret vores aktivitet dels gennem egne observationer og dels gennem børnenes perspektiver
ud fra
både kvantitative og kvalitative spørgsmål (Mottelson & Muschinsky, 2017, s. 111).
Da vi selv blev optaget af børnenes initiativer og interesse,
glemte vi i “forvirringen” at spørge børnene til sidst.
De to drenge var mere hårdhændede med sneglene end pigerne. En af drengene prøvede
bl. a. at trykke sneglenened mod kniven.
Der var stor forskel på den ældste dreng og den ældste pige trods samme alder.
Drengen var svær at fastholde fx ventede han ikke på svar,
før han stillede næste spørgsmål. Han begyndte også at lede efter insekter i græsset
under aktiviteten. Det virkede på os, som om han trængte til fysisk aktivitet.
Derfor justerede vi aktiviteten, og tog drengene på sneglejagt ved parkeringspladsen.
Der var drengene meget engagerede.
Pædagogiske overvejelser
Vidensformer
Vi vil skabe alsidigt læringsrum der indeholder katalog viden ved at anvende fagord i kommunikationen og dialogen
med børnene.
Den abstrakte katalog viden vil vi understøtte med analogier. Fx at snegle bruger slimen til at beskytte sig mod bid
fra insekter, kan understøttes ved at sneglen passerer en knivsæg.
Gennem dialog vil vi give børnene mulighed for at formulerer deres iagttagelser og
oplevelser med sneglene ud fra deres egne forforståelser fx fra tegnefilm, eller hvor de selv har fundet snegle.
Vi har desuden indtænkt kropslig viden, fx hvor børnene får mulighed for at sanse sneglenes bevægelser i hånden i
forhold til iagttagelser af sneglens bevægelser
på på glaspladen. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 53).
For at understøtte børnenes langtidshukommelse har vi indtænkt nogle æstetisk-sanselige
aktiviteter (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 182)
Didaktiske positioner
Da vi ikke kender til børnene og heller ikke ved hvilken alder børnene har, tænker vi, at vores didaktiske positioner set ud
fra James Christies involverings model (ucsyd.dk),
vil spænde bredt fra instruktør til tilskuer i løbet af aktiviteten. Gennem tilrettelæggelsen af aktiviteten har vi på
forhånd påtagetos instruktør rollen.
Vi har valgt at lægge alle vores objekter og materialer ud på bordet inden børnene ankommer. Derved vil vi få indblik i
hvad børnene er mest optaget af. Vores tanke er, at vi vil tage udgangspunkt i børnenes interesse, for at øge motivationen
om aktiviteten. Det kan fx være en umiddelbar interesse for redskaber eller modellervoks.
I denne situation står vi som tilskuer og observerer.I situationer hvor børnene fx spørger om redskaberne og om hvordan
de anvendes, her indtager vi positionen som regissør.
Der kan også opstå situationer hvor børnene observerer eller opstiller hypoteser, som vi ikke har været opmærksomme på,
hvor vi her agerer som ligeværdige legekammerater.
Den position vi dog antager vil fylde mest i dette forløb er rollen som legeleder, idet vi er bevidste om, at børnenes interesse
kan bevæge sig ud over vores planlagte aktivitets indhold.
Fx bruge lup til at studerer andre genstande eller dyr i området, eller at modellerer andre figurer.
Vi vil derfor guide børnene gennem rammesætning fx at luppen kan bruges til at se på
sneglene og modellervoksen kan bruges til at forme en snegl.
Andre overvejelser
Vi har bevidst fravalgt at farve modellervoksen i signal- og neonfarver, for at børnene ikke skal få associationer om legetøj.
Et andet delelement i forhold til det sanselige kunne være, at børnene fik mulighed for at smage den medbragte mad til sneglene.
Dette er fravalgt grundet corona situationen.
Det er så spændende .....
Forberedelse