Udviklingsprojekt

 Problemstilling

I mange sammenhænge bruge vi naturen som uderum i hverdagen fx i forbindelse sport og leg, hvor aktiviteterne rykker mere i forgrunden end naturen og naturens fænomener (Tordsson, 2006, s. 11). Også i dagtilbud har man fået større og større fokus på at inddrage uderummene i børnenes tid i institutionen. Ifølge Niels Ejbye-Ernst (u. å., s. 265 ) er pædagogers styrende indstilling, at børnene bliver formidlet naturen alene på baggrund af tilstedeværelse i naturen og gennem deres egne initierede undersøgelser med opbakning og anerkendelse fra det pædagogiske personale. Han klonkuderer desuden, at den manglende pædagogiske formidling af naturen fravælges grundet et ambivalent forhold til formidling og læring i dagtilbud. Dette understøttes af EVA (2015), der har undersøgt hvordan dagtilbud arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener. EVA konkluderer, at der i dagtilbud fortrinsvis arbejdes med udeliv tilgangen frem for en natur-/science tilgang. En anden undersøgelse fra EVA (2015) viser at der er for mange forskellige forståelser af, hvad temaet omfatter og at det pædagogiske personale ikke føler sig tilstrækkelig kompetent eller ikke har særlig stor interesse for temaet.

Når vi sammenligner disse undersøgelser med de nye styrkede læreplaner, kan vi se, at der er uoverensstemmelse mellem praksis og de lovmæssige krav. Her beskrives science tilgangen som en undersøgende tilgang, hvor pædagoger tilrettelægger læringsmiljøet så børnene får mulighed for at få erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge, der kan støtte dem i at kategorisere og systematisere deres omverden for dermed at støtter børnenes begyndende matematiske opmærksomhed (EMU, u.å.).

Didaktiske og pædagogiske metoder

Vores grundlæggende tilgang til til de didaktiske og pædagogiske metoder tager udgangspunkt i socialkonstruktivisme, hvor tanken er, at vi lærer i samspil med vores omgivelser. Læringsudbyttet vil være forskelligt fra barn til barn, da andre faktorer som motivation, social baggrund og trivsel er afgørende for læringen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 35). Vi indtænker desuden Deweys erfaringsbegreb “learning by doing”, hvor barnet opnår erfaring gennem håndtering af materialer og brug af kroppen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 43), samt Vygotskys tanke om NUZO, hvor vi vil tage afsæt i det enkelte barns kompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 40).

I arbejdet med science tænker vi det som selvfølgeligt, at understøtte børnene i en eksperimenterende tilgang, hvor børnene opfordres og støttes i at observere, undersøge, eksperimentere og opstille hypoteser (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 203). 

I de sociale konstruktioner hvor aktiviteterne danner rammen som en fælles tredje, vil vil støtte børnenes hukommelse af den eksperimenterende tilgang gennem børnenes egne iagttagelser og sanseerfaringer - analog viden, gennem samtaler og fortolkning af egne og andres iagttagelser og indtryk - dialog viden samt brug af kroppen i aktiviteterne - kropslig viden, der er af stor betydning for læring og handlekompetencer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 63).

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan kan vi som pædagogstuderende implementerer en større natur- og science tilgang for børn i dagtilbud i vores fremtidige pædagogiske arbejde?

Begrundelse

Som nævnt i de ovenstående forskningsresultater er der ubalance mellem de lovgivningsmæssige krav til det pædagogiske arbejde med natur og science og den almindelige praksis i institutionerne, hvor begrundelserne ofte kan være pædagogernes følelse af manglende viden. Vi tænker, at viden opstår gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang, som det pædagogiske personale, kan have samme gavn af som børnene. Dermed går pædagogen ved siden af i den eksperimenterende/undrende del, men går foran, når der findes materialer og redskaber fx luppe. 

 

Viden om temaet

Det vil være relevant at undersøge hvordan der kan arbejdes med natur og science uden at pædagogerne har naturvidenskabelig indsigt. Desuden vil det være relevant at finde let tilgængeligt inspirationsmateriale.

Indsamling af empiri

For at få viden om den institution vi skal lave udviklingsprojektet i, har vi valgt at afsæt i et

kvalitativt interview med den pædagog vi blev henvist til ved vores forbesøg. Et kvalitativt interview er kendetegnet

ved at have færre informanter, hvor man kan gå i dybden med informantens opfattelser og erfaringer med institutionens

praksis (Mottelson & Muschinsky, s. 114).

Ved vores forbesøg har vi desuden observeret børnenes aktiviteter på legepladsen. Her var vi deltagende

observatører, men valgte her en passiv rolle, for ikke at påvirke situationen (Mottelson & Muschinsky, s. 125).

På legepladsen tog vi fotos som dokumentation af resultatet af vores interview.

 

I forhold til besvarelse af vores undring har vi søgt besvarelse via forskning og udvikling på området.

Vi har desuden fundet let tilgængelige inspirationsmaterialer der kan fremme den naturfaglige science tilgang i

dagtilbud, og fundet gratis kurser/foredrag, der kan kvalificere det pædagogiske  personale.

 

Samarbejdsaftale og tidsplan

På grund af institutions tidsplaner i uge 36, har vi først mulighed for at afprøve vores aktioner i uge 37.

Vi har valgt at lave en aktivitet om mandagen med snegle hvor vi observerer, eksperimenterer og opstiller hypoteser.

“Hvad sker der når en snegl passerer en knivsæg?”, “Hvad spiser snegle?”.  Torsdag vil vi se på små dyr på

legepladsen, hvor vi skal bruge bestemmelsesduge og luppe. De børn vi skal arbejde med er i alderen 5 år i en

gruppe på 5 børn. Vi har fået tilladelse til fotodokumentation hvor der ikke er genkendelighed af børnene på

billederne. Vi har ikke tilladelse til lydoptagelser.