Dyr fra biotop
I forbindelse med artsbestemmelse af de dyr vi fandt i vores biotop, har vi anvendt den videnskabelige taksonomi, der blev udviklet af den svenske videnskabsmand Carl von Linné i 1700-tallet.
Nedenstående viser hvordan klassificeringen opdeles.
Kilde: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Konkrete videns- og færdighedsområder (s. 81- 130). I (red. D. T. Gravesen). Natur og udeliv. Aarhus: Hans Reitzels Forlag.
Hvirvelløse dyr
I vores biotop fandt vi på mange af Rød-Ellens blade disse små gule æg og små gulgrønne græshoppe lignende insekter. Vi havde meget svært ved at få artsbestemt disse og troede i første omgang, at de små insekter var udklækket af æggene. For at følge æg og dyr lidt nærmere, lagde vi små grene med blade fra Rød-El i en spand med godt fugtet vat i bunden. Vi tilførte jævnligt nye friske blade til spanden.
I forløbet kunne vi observere at æggene klækkedes med små larver på størrelse med en tændstiks bredde og insekterne havde tydeligvis skiftet hudskelet.
Dyrene overlevede desværre ikke turen med på sommerferie, muligvis på grund af manglende tilstedeværelse af Elletræer i ferieområdet.
I biotopen kunne vi efter ferien observere, hvordan larverne havde vokset flere gange sin egen størrelse. Insekterne havde samme størrelse som inden sommerferien.
Endnu en gang ville vi forsøge at følge udviklingen af specielt larverne. Vi forsøgte derfor at opgrave et lille Rød-El skud, men alle skud var udsprunget af rødderne fra de store træer i området, og det var derfor ikke muligt at hjembringe en plante, uden at beskadige den. Vi har derfor valgt at følge larvernes cyklus i biotopen.
Med en Google søgning på “insekter i Rød-El” kom vi nærmere en artsbestemmelse. Æggene er lagt af en Ellebladbille og de små insekter er sandsynligvis en Alnetoidea alneti (en cikade), der er meget almindelig på Rødel.
Ellebladbille larve
Larven lever frit på bladene. Forpupningen finder sted på undersiden af et blad. Den overvintrer som voksen. I april kommer de første dyr frem fra overvintringen. Levested: Fugtige skove, sø- og åbredder og andre steder hvor der vokser rød-el eller grå-el. | 
|
Navn | Larve fra Ellebladbille | Latinsk navn | Agelastica alni
|
Størrelse | Op til 9 mm | Levested | Rød-El og Grå-El. I vores biotop har vi dog kun set den på Rød-El |
Række | Leddyr | Underrække | Seksbenede leddyr |
Klasse | Insekter | Orden | Næbmundede |
Kilde:
Fugle og natur lokaliseret d. 3. august 2020 på:
https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1744640&ForumID=34
Plantedoktor lokaliseret d. 3. august 2020 på:
https://www.plante-doktor.dk/ellebladbille.htm
Alnetoidea alneti
Familie | Småcikader | Latinsk navn | Alnetoidea alneti |
Størrelse | Få mm | Levested | Rød-El |
Række | Leddyr | Underrække | Seksbenede leddyr |
Klasse | Insekter | Orden | Næbmundede |
Kilde:
Fugle og natur lokaliseret d. 3. august 2020 på:
https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1744640&ForumID=34
Naturbasen lokaliseret d. 3. august 2020 på:
https://www.naturbasen.dk/art/16702/alnetoidea-alneti
Engjæger
Hannen er 5-6 mm, hunnen 6-8 mm. Hunnens grundfarve er brun-brun, med en smal lys midterstribe på forkroppen, der breder sig lidt fremefter. Ligeledes har hun en lys "syl-tegning" en lille smule ned ad bagkroppen og endelig en håndfuld små hvide hårprikker på hver side af bagkroppen. Hannen er væsentligt mere kontrastrig, idet tegningerne generelt er mere sort-hvide. Forkroppens midterstribe er smal og tydeligt afsat. | 
Hun engjæger med ægsæk fæstnet på bagkrop |
Navn | Engjæger | Latinsk navn | Pardosa amentata |
Størrelse | Han 5-6 mm Hun 6-8 mm | Levested | Frodige landskab, ses ofte i parker, haver, enge og marker |
Række | Leddyr | Underrække | Klosaksdyr. Har 8 ben og ingen antenner og vinger |
Klasse | Spindlere | Orden | Jagtedderkop |
Kilde:
Naturbasen lokaliseret d. 5. juni 2020 på:
https://www.naturbasen.dk/art/3560/engjaeger
Naturhistorisk Museum Århus d. 5. juni 2020 på:
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/sm%C3%A5dyr/engj%C3%A6ger
Almindelig vandnymfe
Almindelig vandnymfe træffes ved mange typer af lokaliteter. Eksempelvis kan man finde arten i store søer, moser og næringsrige vandhuller. Arten kan være meget talrig i næringsfattige søer uden fisk. | 
|
Navn | Almindelig vandnymfe | Latinsk navn | Enallagma cyathigerum |
Størrelse | Krop 30-33 mm. | Levested | Ved damme og søer |
Række | Leddyr | Underrække | Seksbenedeleddyr |
Klasse | Insekter | Orden | Guldsmede |
Kilde:
Olsen, L. H., Sunesen, J. og Pedersen, B. V. (2016). Guldsmede. Små dyr i sø og å (4. udgave). København: Gyldendal.
Naturbasen lokaliseret d. 2. august 2020 på:
https://www.naturbasen.dk/art/2044/almindelig-vandnymfe
Stor regnorm
Der findes 20 arter af regnorme i Danmark. De er tvekønnede, og under parring bliver begge til hunner. Regnormene formulder blade gennem deres fordøjelsessystem. De har mange fjender som fx fugle og pattedyr.
| 
|
Navn | Stor regnorm | Latinsk navn | Lumbricus terrestris |
Størrelse | Op til 25 cm lang | Levested | Findes de fleste steder |
Række | Ledorme | Underrække | - |
Klasse | Sadelorme | Orden | Regnorm |
Kilde:
Skoven i skolen lokaliseret d. 3. august 2020 på:
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1
Rød blomsterbuk
Længde 13-20 mm. Kønsforskel i størrelse og farve. Hannen er slank, mens hunnen er mere robust. Hos hunnen er dækvinger, forbryst, skinneben og inderste del af fødderne røde, mens hoved, antenner, lår og de yderste fodled er sorte. Hos hannen er dækvinger, skinneben og inderste del af fødderne gule, mens hoved, forbryst, antenner, lår og de yderste fodled er sorte. Kan ses ove alt i landet. | 
|
Navn | Rød blomsterbuk | Latinsk navn | Stictoleptura ruba |
Gruppe | Biller | Familie | Træbukke |
Klasse | Insekter | Orden | Biller |
Kilde:
Naturbasen lokaliseret d. 13. august 2020 på:
https://www.naturbasen.dk/art/2979/roed-blomsterbuk
Hvirveldyr
Skrubtudse
Afhængig af skrubtudsernes størrelse tager de myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben. Den yngler mest i søer eller større vandhuller, hvor der er fisk. Hunnerne producerer mellem 1.200 og 6.800 æg alt efter deres størrelse. Dens levesteder på land: skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter og moser. Om efteråret vandrer den mod sit vandhul. Undervejs mod dette graver den sig ned i jorden i 15-20 cm’s dybde, hvor den bliver vinteren over. Normalt lever voksne skrubtudser 7-10 år, men der er eksempel på et dyr i naturen, der er blevet 36 år. Haletudserne er giftige for fisk, men ædes af vandkalve, krebs og af larver af guldsmede. Voksne skrubtudser er også giftige. Alligevel tages de af grævlinger, pindsvin, musvåger, krager og skader.
|

|
Navn | Skrubtudse | Latinsk navn | Bufo bufo |
Størrelse | 5-12 cm. Hunnen bliver ofte dobbelt så stor som hannen | Levested på land | Skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter og moser.
|
Familie | Tudser | Gruppe | Padder |
Klasse | Padder | Orden | Springpadder |
Kilde:
Miljøstyrrelsen lokaliseret d. 10. august 2023 på:
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/padder/skrubtudse/
Naturbasen lokaliseret d. 10. august 2020 på:
https://www.naturbasen.dk/art/734/skrubtudse
Spændende dyrefund :-) Jeg kan ikke finde det indlæg hvor I kobler til vidensformerne fra gundbogen (Ejby-Ernst, N. (2015) s.59-62). .... der er mange eksempler på katalog viden ovenfor, hvordan med de andre? Lagde I mærke til guldsmedenymfens bevægelse i vandet? Man kan sammenligne dens bevægelsesstrategi med en jet motor, hvordan bevægelse fremad forstærkes ved at vand skydes ud af endetarmen - et eksempel på analog viden :-)
AntwortenLöschen