Dyr i biotop



Dyr fra biotop


I forbindelse med artsbestemmelse af de dyr vi fandt i vores biotop, har vi anvendt den videnskabelige taksonomi, der blev udviklet af den svenske videnskabsmand Carl von Linné i 1700-tallet.

Nedenstående viser hvordan klassificeringen opdeles.


  • Række

    • Underrække

      • Klasse

        • Orden


Kilde: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Konkrete videns- og færdighedsområder (s. 81- 130). I (red. D. T. Gravesen). Natur og udeliv. Aarhus: Hans Reitzels Forlag.



Hvirvelløse dyr




I vores biotop fandt vi på mange af Rød-Ellens blade disse små gule æg og små gulgrønne græshoppe lignende insekter. Vi havde meget svært ved at få artsbestemt disse og troede i første omgang, at de små insekter var udklækket af æggene. For at følge æg og dyr lidt nærmere, lagde vi små grene med blade fra Rød-El i en spand med godt fugtet vat i bunden. Vi tilførte jævnligt nye friske blade til spanden. 





I forløbet kunne vi observere at æggene klækkedes med små larver på størrelse med en tændstiks bredde og insekterne havde tydeligvis skiftet hudskelet.


Dyrene overlevede desværre ikke turen med på sommerferie, muligvis på grund af manglende tilstedeværelse af Elletræer i ferieområdet.


   

I biotopen kunne vi efter ferien observere, hvordan larverne havde vokset flere gange sin egen størrelse. Insekterne havde samme størrelse som inden sommerferien. 

Endnu en gang ville vi forsøge at følge udviklingen af specielt larverne. Vi forsøgte derfor at opgrave et lille Rød-El skud, men alle skud var udsprunget af rødderne fra de store træer i området, og det var derfor ikke muligt at hjembringe en plante, uden at beskadige den. Vi har derfor valgt at følge larvernes cyklus i biotopen. 

Med en Google søgning på “insekter i Rød-El” kom vi nærmere en artsbestemmelse. Æggene er  lagt af en Ellebladbille og de små insekter er sandsynligvis en Alnetoidea alneti (en cikade), der er meget almindelig på Rødel.


Ellebladbille larve


 

Larven lever frit på bladene. Forpupningen finder sted på undersiden af et blad. Den overvintrer som voksen. I april kommer de første dyr frem fra overvintringen.

Levested: Fugtige skove, sø- og åbredder og andre steder hvor der vokser rød-el eller grå-el.



Navn

Larve fra Ellebladbille

Latinsk navn

Agelastica alni


Størrelse

Op til 9 mm

Levested

Rød-El og Grå-El. I vores biotop har vi dog kun set den på Rød-El

Række

Leddyr

Underrække

Seksbenede leddyr

Klasse    

Insekter

Orden

Næbmundede

Kilde:

Fugle og natur lokaliseret d. 3. august 2020 på:

https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1744640&ForumID=34

Plantedoktor lokaliseret d. 3. august 2020 på:

https://www.plante-doktor.dk/ellebladbille.htm


Alnetoidea alneti 



Familie

Småcikader

Latinsk navn

Alnetoidea alneti 

Størrelse

Få mm

Levested

Rød-El 

Række

Leddyr

Underrække

Seksbenede leddyr

Klasse    

Insekter

Orden

Næbmundede

Kilde:

Fugle og natur lokaliseret d. 3. august 2020 på:

https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1744640&ForumID=34

Naturbasen lokaliseret d. 3. august 2020 på:

https://www.naturbasen.dk/art/16702/alnetoidea-alneti



Engjæger

 

Hannen er 5-6 mm, hunnen 6-8 mm. Hunnens grundfarve er brun-brun, med en smal lys midterstribe på forkroppen, der breder sig lidt fremefter. Ligeledes har hun en lys "syl-tegning" en lille smule ned ad bagkroppen og endelig en håndfuld små hvide hårprikker på hver side af bagkroppen. Hannen er væsentligt mere kontrastrig, idet tegningerne generelt er mere sort-hvide. Forkroppens midterstribe er smal og tydeligt afsat.

         Hun engjæger med ægsæk fæstnet på bagkrop



Navn

Engjæger

Latinsk navn

Pardosa amentata

Størrelse

Han 5-6 mm

 Hun 6-8 mm

Levested

Frodige landskab, ses ofte i parker,

haver, enge og marker

Række

Leddyr

Underrække

Klosaksdyr. Har 8 ben og ingen      antenner og vinger

Klasse    

Spindlere

Orden

Jagtedderkop

Kilde: 

Naturbasen lokaliseret d. 5. juni 2020 på:

https://www.naturbasen.dk/art/3560/engjaeger

Naturhistorisk Museum Århus d. 5. juni 2020 på:

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/sm%C3%A5dyr/engj%C3%A6ger

 

Almindelig vandnymfe







Almindelig vandnymfe træffes ved mange typer af lokaliteter. Eksempelvis kan man finde arten i store søer, moser og næringsrige vandhuller. Arten kan være meget talrig i næringsfattige søer uden fisk.

 


Navn

Almindelig vandnymfe

Latinsk navn

Enallagma cyathigerum

Størrelse

Krop 30-33 mm.

Levested

Ved damme og søer

Række

Leddyr

Underrække

Seksbenedeleddyr

Klasse    

Insekter

Orden

Guldsmede

Kilde:

Olsen, L.  H., Sunesen, J. og Pedersen, B. V. (2016). Guldsmede. Små dyr i sø og å (4. udgave). København: Gyldendal.

Naturbasen lokaliseret d. 2. august 2020 på:

https://www.naturbasen.dk/art/2044/almindelig-vandnymfe

Stor regnorm



 

 

 

Der findes 20 arter af regnorme i Danmark. De er tvekønnede, og under parring bliver begge til hunner. Regnormene formulder blade gennem deres fordøjelsessystem. De har mange fjender som fx fugle og pattedyr.




Navn

Stor regnorm

Latinsk navn

Lumbricus terrestris

Størrelse

Op til 25 cm lang

Levested

Findes de fleste steder

Række

Ledorme

Underrække

                -

Klasse    

Sadelorme

Orden

Regnorm

Kilde: 

Skoven i skolen lokaliseret d. 3. august 2020 på:

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1

 

Rød blomsterbuk






Længde 13-20 mm. Kønsforskel i størrelse og farve. Hannen er slank, mens hunnen er mere robust. Hos hunnen er dækvinger, forbryst, skinneben og inderste del af fødderne røde, mens hoved, antenner, lår og de yderste fodled er sorte. Hos hannen er dækvinger, skinneben og inderste del af fødderne gule, mens hoved, forbryst, antenner, lår og de yderste fodled er sorte. Kan ses ove alt i landet.

 

Navn

Rød blomsterbuk

Latinsk navn

Stictoleptura ruba

Gruppe

Biller

Familie

Træbukke

Klasse

Insekter

Orden

Biller

Kilde:

Naturbasen lokaliseret d. 13. august 2020 på:

https://www.naturbasen.dk/art/2979/roed-blomsterbuk

 

Hvirveldyr

Skrubtudse

Afhængig af skrubtudsernes størrelse tager de myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben.

Den yngler mest i søer eller større vandhuller, hvor der er fisk. Hunnerne producerer mellem 1.200 og 6.800 æg alt efter deres størrelse. Dens levesteder på land: skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter og moser.

Om efteråret vandrer den mod sit vandhul. Undervejs mod dette graver den sig ned i jorden i 15-20 cm’s dybde, hvor den bliver vinteren over.

Normalt lever voksne skrubtudser 7-10 år, men der er eksempel på et dyr i naturen, der er blevet 36 år.

Haletudserne er giftige for fisk, men ædes af vandkalve, krebs og af larver af guldsmede.

Voksne skrubtudser er også giftige. Alligevel tages de af grævlinger, pindsvin, musvåger, krager og skader. 







 

Navn

Skrubtudse

Latinsk navn

Bufo bufo

Størrelse

5-12 cm. Hunnen bliver ofte dobbelt så stor som hannen

Levested på             land

Skove, haver, dyrkede marker, heder, klitter og moser.


Familie

Tudser

Gruppe

Padder

Klasse    

Padder

Orden

Springpadder

Kilde:

Miljøstyrrelsen lokaliseret d. 10. august 2023 på:

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/padder/skrubtudse/

Naturbasen lokaliseret d. 10. august 2020 på:

https://www.naturbasen.dk/art/734/skrubtudse

 

 




Kommentare

  1. Spændende dyrefund :-) Jeg kan ikke finde det indlæg hvor I kobler til vidensformerne fra gundbogen (Ejby-Ernst, N. (2015) s.59-62). .... der er mange eksempler på katalog viden ovenfor, hvordan med de andre? Lagde I mærke til guldsmedenymfens bevægelse i vandet? Man kan sammenligne dens bevægelsesstrategi med en jet motor, hvordan bevægelse fremad forstærkes ved at vand skydes ud af endetarmen - et eksempel på analog viden :-)

    AntwortenLöschen

Kommentar veröffentlichen

Beliebte Posts aus diesem Blog

Planter fra biotop

Aktiviteter i biotop

Dyrehold